I marts måned 1998 gik Per Hansen’s drøm om at eje en veteranbil i opfyldelse, da han købte en Ford Eifel årgang 1938. Bilen var blevet brugt frem til omkring 1960-erne, hvor den var blevet klodset op. I de mellemliggende år havde den stået i en garage i Brande – pakket ind i dyner og tæpper, så bilen var i fin stand, da den blev pakket ud.
-Der er tale om en rigtig ”Brande-bil”, som har tilhørt afdøde Valborg og Svend Jacobsen siden 1939.
Valborg Jacobsen var faster til Robert Dahl i Brande og han har været mig behjælpelig med at klarlægge noget af bilens historie, fortæller Per Hansen.
I dagens anledning har han kørt den gamle funklende Ford Eifel ud af garagen – og der står den og funkler i solskinnet, så man skulle tro, den var ganske ny. I dette pragteksemplar ligger også gemt mange arbejdstimer, men så fremstår den ”gamle dame” også med alle detaljer – intet er overladt til tilfældighederne.
Per Hansen drejer nøglen, trækker i starteren og motorens 34 hk bliver sat i sving. Motorgangen er rolig, men lyder lidt af fiskekutter, som Per Hansen selv betegner den.
Vi sætter os ind, instrumenterne er sparsomme, men der er manuelt indtag til frisk luft, er det ikke nok, kan frontruden åbnes. Tophastigheden er jo ikke så høj, den er angivet til 97,2 km. i timen.
-Men det er nok ikke tilrådeligt, 60 er nok mere passende, det er jo en høj og smal bil. I den forbindelse kan jeg da fortælle, at der kun er 6-7 stykker i Danmark. Det hænger nok lidt sammen med, at flere er blevet totalt skadet efter at være kørt for hurtigt ind i et sving, fortæller Per Hansen.
-Ford Eifel er produceret i Tyskland i perioden fra 1935 til 1939. Der er produceret 61.496 stykker fordelt på fire modeller – en af dem står på Teknisk Museum i Helsingør, tilføjer han.
Tilbage til kabinen, der er forsynet med to små runde spejle, så føreren kan holde øje med, at retningsviseren virker.
Vi triller en stille lille tur og hvor vi kommer frem vender folk sig om, for sådan en årgang 1938 med funklende lak og svungne skærme ser man ikke hver dag.
Et større detektivarbejde
Men et er de mange timer Per Hansen har brugt på selve bilen, noget andet er det detektivarbejde, der skulle til for at få ”genoplivet” bilen.
Alle papirer på bilen var gået tabt, så Per Hansen måtte i gang med et større detektivarbejde for om muligt at skaffe kopier. Han ansøgte Centralregisteret, men dér kunne intet genskabes, hvis ikke han kunne oplyse stelnummer på bilen. Dog fik han i maj 1998 tilladelse til, at bilen måtte ”genoplives” på betingelse af ny afgiftsberigtigelse overfor Told- og Skattestyrelsen. Efter yderligere mange forsøg på at fremskaffe de gamle papirer uden resultat blev Told- og Skatteregion i Herning i februar 1999 ansøgt om kopi af tolddokumenter. Men en kopi af ansøgningen blev blot returneret i marts 1999 påført et stempel, der angav, at Per Hansen skulle indbetale 4.200 kr. uden yderligere kommentarer.
-Jeg ringede herefter til kontoret for blot at få bekræftet kravet og at bilen skulle fremstilles ved indbetaling, og endvidere skulle den senere igen fremstilles til vurdering. Det kunne jo ikke passe, når er tale om en gammel dansk bil, hvor der tidligere er betalt afgift, fortæller Per Hansen.
På jagt i stribevis af toldbøger
-Jeg fortsatte eftersporingen, men uden resultat, til jeg i december 2000 så en artikel i Dansk Veteranbil Klub’s blad om et medlem, der havde haft samme problem. Han fortalte, at man mod forudbestilling kunne komme over til Told og Skat i Høje Taastrup, hvor alle gamle toldbøger er opbevaret. Disse måtte man selv gennemgå.
-Jeg drog derover i april 2001 og kom ned i kælderen, hvor der var række op og række ned med reoler fyldt med toldbøger for såvel nye som omsatte biler.
Toldbøgerne var samlet alfabetisk efter hvert enkelt toldsted og i kvartalsorden, så der var mange stakke, der skulle gennemsøges.
Robert Dahl mente, at hans onkel havde købt bilen i 1938, så jeg gennemsøgte de fire kvartaler for 1938 for Vejle, Horsens og Herning toldkontorer uden resultat. Herefter fortsatte jeg med 1936, 1937 og 1939. Der gik en hel dag uden resultat; men det var nu meget sjovt at kunne se, hvad de forskellige bilejere i Brande kørte i dengang.
”O2792”
-Hjemme igen fortsatte jeg detektivarbejdet hos noget familie til Valborg og Svend Jacobsen og på et tidspunkt så jeg et billede af bilen taget på en skovtur lige efter krigen. Her kunne man se, at bilen havde nummer ”O 2792”, det gav et godt spor at gå efter, idet nummer-intervallet var udleveret Nyborg.
I juli 2001 drog Per Hansen igen på jagt hos Told og Skat i Høje Taastrup, hvor han kunne koncentrere sig om Nyborg Toldkammers bøger.
-Fremme ved 1. kvartal i 1939 fandt jeg min Ford Eifel under omsatte biler, idet Auto Centralen i Nyborg den 17. marts anmelder bilen i forbindelse med salg til Svend Jacobsen. Samtidig kunne jeg se, at bilen var indregistreret første gang den 22. april 1938 og at bilens første ejer havde været motorsagkyndig J. Hansen i Nyborg. Han havde betalt 4.100 kr. + 679 kr. i omsætningsafgift i alt 4779 kr. for bilen. For at sætte prisen ind i en sammenhæng, kan det nævnes, at en arbejderårsløn i 1939 var på 3.500 kr.
-Jeg kunne endelig forlade kælderen, få udstedt nye toldpapirer på bilen – uden betaling – og samtidig få lavet en fotokopi af de to sider i toldbøgerne.
I gang med renoveringen
Efter købet blev bilen fragtet hjem og sat i garagen. Efter de mange års ophold under dyner med mere var der en del overfladerust men ingen tæringer. Som mekaniker havde Svend Jacobsen smurt alle hjullejer og motor godt ind i fedt og olie, så det så fint ud.
-Det medfølgende håndsving kunne dog ikke trække motoren rundt, så topstykket blev afmonteret for at se problemet, som viste sig at være én cylinder og tre ventiler, der sad fast. Efter nogen tids vrikken med håndsvinget og en let banken med en træhammer på de genstridige lykkedes det at få alle fire cylindre og otte ventiler løse, så håndsvinget kunne dreje dem op og ned efter en god gang smøring.
Efter køb af nyt batteri og tændrør samt olieskifte var det spændende at høre, om bilen kunne starte. Det lykkedes med lidt starthjælp – og bilen ”forsvandt” i udstødningsrøgen fra al den olie, der var brugt til at løsne cylindre og ventiler med – samt det over 30 år gamle benzin, som havde været i tanken, siden bilen blev klodset op.
-Røgen forsvandt dog hurtigt igen og bilen ”tøffede” lystigt som en fiskekutter. Dejlig lyd, husker Per Hansen.
For at motoren ikke skulle sætte sig fast igen blev bilen kørt udenfor garagen med jævne mellemrum og startet frem til foråret 2003. Det viste sig imidlertid at være svært at finde en mekaniker, der turde gå i gang med opgaven, men det lykkedes til sidst at finde en veteranmekaniker, der ville hjælpe.
-Inden den store renovering skulle bilen klargøres til syn, da jeg ikke ville ofre de store summer, hvis bilen ikke kunne godkendes til synet.
Den 28. maj 2003 oprandt den spændende dag, hvor bilen fik påsat prøveplader og kørt til synshallen på Industrivej.
-Bjarne Ovesen i synshallen kunne efter gennemgangen godkende bilen, såfremt bremserne blev bedre, hvilket selvfølgelig straks blev ordnet med nye bremsesko. Han kunne samtidig glæde mig med, at bilen under bunden så meget bedre ud end mange nyere biler. Det var en god tur hjem med synsrapporten i hånden, husker Per Hansen.
Han ansøgte og fik et sæt historiske nummerplader med nummer ”O 2792”, som straks blev placeret på bilen.
Fik en ”ansigtsløftning”
Nu var tiden så kommen, hvor bilen skulle til at se noget bedre ud.
-I september 2003 begyndte vi så at skille bilen ad, så den kosmetiske renovering kunne komme i gang. Den gamle Eifel årgang 1938 var i så fin stand, at det kun var nødvendigt at svejse et lille hul i tagrammen og en kant ved bagagerummet samt bunden i batterikassen, ellers var bilen sund overalt, fortæller Per Hansen.
Karossen og de løse skærme, fælge, motorhjelm og bagklap blev kørt til autolakerer til afrensning og lakering. Kofangere, hjulkapsler, frontruderamme og lister blev afrenset og forkromet om. Efter malingen blev der monteret diagonaldæk med hvide dæksiden selv om tidens tand havde gjort dem slappe og møre. Inden vognen blev samlet igen, blev undervogn og indre karosse slebet ned og malet med rustbeskyttende maling. Så nu burde bilen kunne overleve i mange år, konstaterer Per Hansen.
I februar i år blev bilen kørt til autosadelmageren i Brande, der monterede ny tagbeklædning, nyt loft og sidebeklædning og gulv, ligesom sæderne blev ombetrukket. Hermed blev der sat punktum for renoveringen af den gamle Ford Eifel årgang 1938 – og ikke uden grund sporer man en glæde og stolthed over det smukke resultat.