Det hele startede med at vi havde fundet ud af at vi skulle en tur til England den sommer. Hvordan det skulle foregå var nogenlunde afklaret. Vi skulle se det sydlige af Skotland. Hvorefter vi skulle køre ned langs vestkysten af England. Hvilket vi var blevet anbefalet af en nyankommen engelsk kollega. Han mente at det var den pæneste del af England. Som sagt så gjort. Starten gik fra Esbjerg mod Newcastle med DFDS. Derefter til Skotland og videre ned til det syd vestlige. Alt sammen foregik på bed & breakfast. Nu skal det lige siges at min broder nogle år før havde købt en klassisk engelsk sportsvogn. Ej at forklejne nu da jeg skriver om min egen TR model, men en MGB GT importeret fra Californien. Så der blev jo af den grund set mere efter klassiske sportsvogne på denne tur end sædvanlig på lignende ture.
Nå men vel ankommen til et lille men charmerende ( humble, skal jeg hilse at sige ) hotel, i byen Usk i Vales. Der var den. Jeg så den på parkeringspladsen på den anden side af gaden. Det var en sølvgrå åben model TR 7 med originalt indtræk. Ternet som jeg kan huske dem fra halvfjerdserne da man så disse. Det var lige den jeg skulle have. Ikke fordi der var de store økonomiske muligheder i at få fat i et eksemplar, men bare tanken ved at være den lykkelige ejer af en. Så var ferien dedikeret for tanken af at eje en. Nå men videre gik vores ferie. Til 50 års fødselsdag hos venner ved Oxford. Det viste sig at han havde været ejer af en TR 7 tilbage i halvfjerdserne. Så gik talen på denne model. Da fødselsdagen skred frem blev der talt mere om biler samt at øllet flød. Ja så er det bare fantasien der stopper.
Nå men dagen gik godt, hyggeligt som det er at være sammen med Englænderne i festligt lag. I ved vores humor er ikke så fjernt fra hinanden.
De lovede at finde ud af hvor det var muligt at købe en åben TR 7. Måske ved at finde magasiner ( hvilke der er en del af i England ) som har en del afsnit med salg af disse biler. De fandt et og sendte det til mig i Danmark ( POPULAR CLASSICS hedder nu PRACTICAL CLASSICS efter sammenlægning ). Der begyndte jeg at søge. Intet.
Så var det lige at jeg kom til at tale med en af min broders venner om ønsket om en TR 7. Han mente ikke at jeg skulle gå efter en TR 7 men en TR 8 efterfulgt af et spørgsmålstegn fra min side. Hvorfor det, er det den samme bil eller hvad. Ja, men med en Rover / Buick V 8 i fronten, det er noget at gå efter i stedet for den ” lille ” TR 7. Så sådan blev det, på den på ny igen. Ny søgning.
Denne gang dog mere koncentreret.
Medlem TR Club DK
Hvad gør man så. Man melder sig ind i en klub der varetager disse bilers interesser for at se om der skulle være en der vil sælge et eksemplar til mig. Klubben som jeg fandt her hjemme var TR Club DK som var en lille klub som på daværende tidspunkt kun havde ca. 90 medlemmer, dog vokset sig til ca. 150 medlemmer i mellemtiden. Der prøvede jeg at søge efter bilen. Der var kun en der kunne have et sådant eksemplar. Så jeg måtte en tur til Sjælland, hvor der var et eksemplar fra en i klubben. Desværre havde han kun en TR 7 til salg. Hvid og meget flot, men det var jo ikke det jeg ville have, han mente heller ikke at det var noget for mig hvis det ikke var det jeg ville have. Selv om han havde en TR 8 cabriolet der var inde for at blive shinet op på et værksted, så den kunne jeg ikke komme til at se, men der stod en anden TR 8 der var lukket, så om ikke andet kunne jeg se motorrummet på denne og få et indtryk af hvad der var tale om, i motor henseende. Så jeg kørte hjem igen.
Så kom der pludseligt ideer op da jeg så et lille avertissement i POPULAR CLASSICS som jeg var begyndt at abonnere på i mellemtiden, vedr. TRIUMPH REGISTRE i England, som er en STOR klub med Triumph medlemmer i England + resten af verden, på ca. 10.000 medlemmer. Og der er virkelig 10.000 medlemmer i klubben. Se det er en mængde der lader en tænke på noget.
Så hvad gør man så i en sådan situation, man melder sig ind, for hvor er der større muligheder for at finde en ønsket bil end i dens eget hjemland, England. Klubben der over udgiver et udmærket medlems blad med masser af information om alle TR modeller samt hvad jeg ledte efter, nemlig en brugtbils annonce sektion med lige min bil. Desværre var der ikke så mange der annoncerer disse biler til salg. Så jeg måtte selv til at annoncere. Ved første forsøg var der bid fra 3 der havde lige min bil til salg. Annoncen lød ”Wanted original TR 8 not upgrated TR 7. Rust free. Left hand drive”.
Fik kun tre tilbud
De tre som henvendte sig var to fra England og en fra Belgien. Der var bare kun to der kunne komme i betragtning, dem fra England, dog en med fejlen ” Højrestyret ”. Nå men alle sendte billeder af deres biler. Den første var en California model, helt original, bare kørt 680 miles, havde stået på et museum ”over there”. Perfekt stand, sikkert over concour, pga. sin originalitet. Men. 20.000£ for denne ( ca.190.000 Kr. i 1996 ). PLUS afgifter. Hvilke ville blive som en ny bils, ja afgifterne. Puh ha. Desværre måtte jeg meddele at der ikke var nogen chance for denne fra min side da jeg fortalte om vort afgiftssystem her i Danmark, manden var chokeret. Samt han troede at det var et investeringsprojekt, som det havde været for ham. Har desværre senere hørt at den er lavet om til Engelsk standard med højrestyr. Så var der nummer to fra Belgien. Pæn bil, dyb blå med lys brunt interiør. Så fin ud på billedet. MEN havde stået på et cementværk. Ved nøjere eftersyn, så var den rusten i samlinger, på fronten. Nej tak, cement har en ætsende evne på en bil der i forvejen er god til at ruste. Desværre, returnerede med svar at det var en pæn bil men bla. bla.
Så kommer vi så til den højrestyrede som det jo ikke skulle være. Ligeledes en pæn bil fra London. Dens veje førte fra Houston i Texas, hvor den er hjemtaget af den originale køber, til England. Konverteret over til højrestyr, for at kunne køre der over. Solgt videre til en anden , som så solgte videre til min sælger. Efter at have talt med Richard, som er sælgeren, blev vi enige om at jeg kom til England på et eller andet tidspunkt i fremtiden, for et se på vidunderet. Nu ved jeg godt at i tænker ” han er tosset, sådan at tage til England for at se på en bil ”. Men sådan er det ikke helt, jeg havde et arbejde hvor der var mulighed for at komme til London, så det er ikke så tosset alligevel. Men som sagt så gjort. Der kom en tur til Southampton hvor der var mulighed for at lave en afstikker til London for at se vidunderet i levende live. Efter at have lavet jobbet på skibet mellem Rotterdam og Southampton. Med tak til gnisten på Maersk London der gjorde det muligt at lave en afstikker til London. Vel ankommen til Southampton sagt farvel til folkene ombord, kommet i land. Prøvede jeg at ringe til Richard uden resultat, hvad gør man så, tager chancen på at man finder ham alligevel, ellers var der jo ikke sket det store ved at lande i London en fredag eftermiddag. Der sker jo en del. Som alle ved så er det dem der har de mest hyggelige Public Houses eller som vi yndet at kalde dem en PUB. Så jeg stak til London efter at have booket billetten om fra at hedde Southampton - Amsterdam - Billund til at være fra London - København til 2 dage senere. Tog med tog til London om fredagen uden at have talt med Richard.
Spænding til det sidste i London
Vel ankommet til Queens Station, for derefter at finde et hotel til rimelige priser. Her har de i London et system der er godt. Du ringer til et bureau, som bare skal have at vide hvilket prislag du vil have hotellet i. Så henviser de til et der skulle være frit. Fed ide. Opbevaring af noget af bagagen på Queens Station idet jeg igen skulle rejse fra den to dage senere. I en rigtig London Taxi efter at have fundet ud af hvilket hotel der var ledigt i min prisklasse. Taxaen vidste vist nok hvor hotellet lå, nemlig ikke mange skridt fra Hyde Park. Her lavede jeg så en rigtig turist brøler, ved ikke at have set hvor langt der var ned til hotellet fra stationen. Det lå nemlig ikke langt fra Queens Station. Selv om det så sådan ud på taxa bon`en. Vel ankommen til hotellet. Ikke det bedste 0 stjernede jeg har boet på. Mange knirkende senge på værelset, stort men ikke særlig venligt. Var ellers et hotel som blev brugt af et større svensk / dansk rejsebureau. Nå men så var jeg der endelig.
Nu skulle der så ringes til Richard ang. min TR 8. Dette var fra før jeg fik mobiltelefon, så det var lidt besværligt at finde et stabl af 10 pences. Nå men der var nogle enkelte i pungen så jeg ringede. Intet svar. Vente en ½ time. Prøve igen. Intet svar. Osv. osv.
Nu var det ved at være på det sidste den dag, så jeg gik en l a n g tur ind til SOHO gennem Hyde Park. Nu følte jeg mig virkelig som turist i en lækker men stor by. Havde tanker om at nå et museum, men det er ikke lige til når man kun har så kort tid at gøre godt med samt at man ikke lige ved nøjagtigt hvor de ligger. Ja men så det bare at søge ind på en før nævnt PUB for at møde folkene. Kom til at tale med en Englænder der godt kendte en Triumph TR 8. Men ”why come the long way to London to bye one of thies”? Jeg fortalte ham at de ikke lige frem lå i stakke over hos os. Well, well. Cheers. One more pint of bitter, please.
Nu var det så tid til at ringe på ny. Stadig intet svar. ØV. Nu var det ved at være så sent at det hed sig retur til mit 0 stjernes hotel. Heldigvis kom der endnu en PUB eller to på vejen hjem. Ind på den første, bestille en pint bitter og så se efter en telefonboks på PUB’en. Der var en, prøve at ringe igen. BINGO han var kommet hjem fra hans stam PUB. Aftalte at vi skulle mødes kl 11:00 AM ved hotellet næste morgen, så ville han komme og vise dyret frem. Jubii endeligt skulle jeg se hvad jeg havde ventet på så længe. ”Please a new pint of bitter”. Det skulle fejres mellem week-end Londoner.
Tilbage gang til hotellet, denne gang uden om Hyde Park. Det var jo blevet sent, selv om PUB’en lukker klokken 11:00 PM for at undgå at arbejderne under 2nd verdenskrig skulle lave ulykker dagen efter et PUB besøg, på fabrikken der fremstillede bomber. Næste morgen kunne jeg ikke rigtig vente til kl 11:00 AM i bare spænding. Gik ned på gaden for at være sikker på at jeg nu kom rettidig. Så kom der en dyb brummen rundt om hjørnet. En rigtig levende TR 8, min 8’er. Så på dytten, snakkede med manden, den så godt ud, men stadig så var den højrestyret. Han foreslog at vi tog en tur i den. Han kendte et sted hvor der var overdækket. Som det jo er kendt fra London så var det begyndt at regne. Vi kørte der hen for at at jeg kunne se den lidt mere efter i sømmene. Jeg havde kamera og notesblok klar for at kunne bestemme hvad der var af fejl på den. Det eneste jeg skrev ned var: Grøn, lidt rust i bagklap, power steering, Air condition, 3,9 L motor, generelt indtryk OK og ærlig mand min alder. Det var så hvad der kunne stå om denne bil. Han kørte mig efterfølgende tilbage til mit 0 stjernes hotel.
Så var der ellers gang i tankerne. Fed bil, mange penge at binde i en gang Engelsk stål og aluminium. Hvordan var det at få den med ind i landet. Hvad sagde told væsenet til denne. Alle disse spørgsmål, kørte rundt i hovedet på mig.
Store overvejelser i Esbjerg
Nå men vel tilbage til Esbjerg efter en lang rejse med fly og nattog fra København til Esbjerg en lørdag aften.
Vel hjemme efter den ellers så gode og inspirerende rejse. Det lå stadig i baghovedet med den bil. Han havde jo forlangt 6750£ eller ca. 65.000 Kr. for bilen plus vores afgifter som var blevet sat første gang jeg henvendte mig til Told & Skat til 87.500 som en foreløbig ansættelse. Da mente jeg at bilen havde kørt ca. 40.000 Km. Ligeledes som højrestyret. Nå men jeg havde jo lyst til bilen, den var jo lækker.
Så gik der endnu nogle måneder hvor der blev tænkt og snakket meget om denne bil. Jeg ved ikke hvad mine kollegaer har tænkt, men som de selv, så taler de jo meget om deres børn, så hvad. Så en sen mørk aften før jul hvor jeg sad der i regn og slud. Nu skulle det ske, nu ville jeg tale med Richard om den stadig var til salg. Hvem ved måske er den solgt i mellemtiden uden at jeg vidste noget om det. Ringede op, han tog røret, ikke som i London. Vi talte sammen, den var ikke solgt. Ok men hvad er prisen nu. Han ville stadig have 6750£ for bilen. Jeg gav bud på 6000£. Det ville han ikke, så vi endte på 6500£ altså ca. 62.500 Kr. OK købt. Han ville derefter låse bilen inde i hans garageanlæg ind til jeg hentede den i London, så der ikke var nogen der generede bilen, da jeg jo havde sagt god for den da det jo næsten var min.
Så kommer vi til, hvordan får man en sådan bil over til Danmark billigst. Der blev undersøgt med container som kostede en formue, afhentning af DFDS på kajen, ligeledes en formue pga. forsikringer som de sagde ( ??? ) eller selv afhentning, det sidste blev det til.
Aftalte med Richard at vi skulle mødes på kajen ved Harwich. Han indvilligede i at komme der over fra London, så bilen kunne skifte ejer samt at få betalt de sidste penge.
Idet jeg kun bor ca. 2 km. fra Englandsbåden, så er det jo en nem lille affære at komme til England for os. Det blev derfor bestilt 2 stk. svipture til rundt 200 kr. pr. stk. samt et stk. returbillet for en person med bil til ca. 600 kr. Så skulle det praktiske være i orden.
Penge overførslen blev ordnet med banken 5000£ ved overførsel, resten i kontanter ved overdragelse af nøgler og papirer. Sælger var blevet snydt ved en tidligere handel, så han var lidt nervøs at det skulle ske igen. Hvor jeg også var lidt nervøs ved at overføre så mange penge til en person som jeg kun havde set en enkelt gang i London. Nå men ville jeg have bilen var det, det eneste at gøre.
Endelig…..
Da tiden oprandt for afrejse til England talte vi sammen et par gange. Han sagde at pengene ikke var overført til hans konto. hvad gør man så, efter at banken havde lukket. Ringer på et vilkårligt direkte nummer til den. Heldigvis var der nogen der arbejdede efter Kl. 16:00. Fortalte om mine store problemer med afrejse Kl. 18:00 med båden for at sejle til England for at købe bil. Vedkommende havde ikke noget med overførsel af penge at gøre. Men var så venlig at give mig privatnummeret på vedkommende der havde lavet overførslen. Ringede til vedkommende, var naturligvis ikke hjemme men kom tilbage senere. Han ringede retur for at fortælle at de var overført dagen før. Ringede tilbage til Richard i London for at fortælle dette. Hans bankmand havde ikke fået nogen penge. Det viste sig at der gik mindst 24 timer for overførsel, selv i disse computer tider. Hvis banken skal have penge så går der ikke 24 timer med overførsel, da skal det nok gå hurtigt så de får deres penge. Richard ville ikke lave nogen handel hvis han ikke har pengene først.
Hvad gør vi så. Tager en taxa ned til båden og håber på at pengene er ham i hænde inden vi kommer der over. Ringer igen fra en telefon ved terminalen til Richard. Stadig intet. Bliver lodset ombord på båden som de absolut sidste passagerer. Ringer igen til Richard fra båden. Stadig intet. Nå men lad os så bare få det bedste ud af turen. God middag med tilhørende drikkelse.
Næste morgen var vi meget spændte på hvordan resten af dagen ville være. Kom han med bilen til den aftalte tid eller hvordan skulle det gå.
Vi sad og ventede i et lille cafeteria ved terminalen. Prøvede at ringe til ham, ingen svarede. Så måtte han vel være på vej eller hvad.
Pludselig så vi en blå TR 8 der kørte ind på parkeringspladsen. Der var den, min bil. Han kom ind til os. Alle formaliteter blev ordnet. Jeg havde skrevet en overdragelses dokument, det havde han også. Så der blev skrevet under på begge. Han fik de sidste penge i kontanter og jeg fik alle papirer på bilen samt hvilket er en god ide med en klassisk engelsk bil, de har lavet en skrap bog, med alt hvad der er blevet lavet på bilen gennem tiden samt en generel historie om den.
Vi tog en lille tur i bilen for at jeg skulle være tilfreds med købet. Her gjorde jeg en lille fejl. Da jeg skulle til at køre rakte jeg armen ud efter gearstangen på højre side til stor morskab for Richard, bilen havde jo rattet i højre side. Der kan man se hvor stort et vanemenneske man er.
Alt var nu i orden, dog ikke de penge som skulle være overført, men han mente at jeg var en ærlig mand så han tog chancen.
Så var bilen MIN.
Så mangler vi bare at komme tilbage til Danmark med bilen. Havde en god tur med en flaske champagne på kammeret, pga. den vellykkede handel.
Nu skulle den bare hjem for et stå i en garage som var købt til formålet.
Per har nu fået bilen indregistreret på danske nummerplader, og han deltager flittigt i klubbens træf, hvor den vækker stor beundring. Per Lemb er kontaktperson for den sønderjyske del af TR Club DK (tlf 75138708) og webmaster på klubbens hjemmeside.