Prototypen blev sat sammen af blik og ståltråd på dagligstuegulvet
Kort tid efter anden verdenskrig, blev en lille håndfuld tidligere modstandsfolk enige om at starte en produktion af forskellige ting, som man efter krigen kunne komme til at savne. Det må siges, at det blev til en alsidig virksomhed. At det aldrig blev til den helt store produktion, må tilskrives at idémanden bag det, Bent Holmer, var god til at få ideer og konstruere, men når så tingene var produktionsklare, mistede han ifølge eget udsagn interessen for det, for at kaste sig over næste opgave.
Det hele startede den 10. oktober 1945 på Nørrebro i Odense, med støbning af legetøj af forskellig art. Mens Bent Holmer stod for støbningen, var det resten af familien som klarede slibning og maling. Arbejdsdagene var tit 12 – 16 timer.
I oktober 1951 blev Bent Holmer og mekaniker Svend Knudsen, enige om et samarbejde omkring fremstilling af en motorcykelsidevogn som fik navnet STAR. Svend Knudsen kendte en del til emnet, da han i 1947 var startet med at køre sidevognsløb. STAR sidevognene blev fremstillet både som person- og varesidevogn. Der blev ikke lavet tegninger. Man bukkede bare nogle rør og svejsede dem sammen til et stel. Kasserne blev lavet på Næsby Karrosserifabrik, som på det tidspunkt lå på Bogensevej ved den nyopførte Næsby Kirke.
I begyndelsen arbejdede de to i værkstedet hos S. K. på Enighedsvej i Odense, men lokaliteterne blev hurtigt for små, og man købte så den nedlagte Stige Dampcentral. Denne var blevet lukket på grund af Stige-gartnernes overgang til egne varmeanlæg. Bygningerne var i høj grad saneringsmodne, og for at nedrive dem, anskaffede man sig et efterladt tysk militærkøretøj, en østrigsk Steyr lastvogn med kran på. Alle de nedrevne materialer blev så vidt muligt genanvendt til en ny fabriksbygning på stedet. I lang tid arbejdede man 18 timer i døgnet med projektet.
Bent Holmer og Svend Knudsen med første eksemplar af ”Starut”
STAR sidevognene blev en stor succes, specielt til de dengang så populære små og økonomiske to-takts motorcykler og lidt senere scootere. Da det gik bedst, beskæftigede man 5 mand foruden Bent Holmer og Svend Knudsen.Som omtalt i indledningen, var Bent Holmer allerede mens sidevognsproduktionen var i gang, i færd med næste projekt – en knallertscooter. Det blev den første danske »scooter«, som i lovens forstand, var en cykel med hjælpemotor (knallert), og derfor måtte køres af 16 årige. Prisen var i øvrigt kr. 1.500,- som var mange penge dengang.
Prototypen til stellet blev sat sammen på dagligstuegulvet i Bent Holmer’s privatbolig, derefter svejset sammen. Metalskjoldet og bagenden banket ud af plade ved håndkraft, men hurtigt fik man fremstillet værktøjer til at presse delene ud i. Disse værktøjer kostede på trods af Bent Holmer og Svend Knudsen’s eget arbejde den anselige sum af kr. 50.000,-
Nogle finansfolk, som troede på ideen, stod på spring for at overtage eller finansiere projektet, men medfødt forsigtighed gjorde, at de to i stedet solgte deres privatbiler, og på den måde blev selvfinansierende.
Bent Holmer og Svend Knudsen med første eksemplar af "Starut"
En henvendelse fra plastfabrikken Isoplex i Roskilde, førte til at man ændrede »karrosseriet« på scooteren fra metal til plastik, en beslutning man senere bittert kom til at fortryde. Plastikkarrosseriet vejede kun 5 kg. – en tredjedel af blikkarrosseriet. Det viste sig imidlertid at plastikkarrossen var for svag, den krakelerede og revnede. Det blev derfor nødvendigt at tilbagekalde de solgte, og udskifte karrossen med et i metal uden beregning. Man stod nu med ca. 200 stykker som skulle bortskaffes. Det viste sig dog, at det kunne brænde, så man satte ild til »skidtet« ude i gården på fabrikken. – Det var det næste man fortrød!! Røgen var sort og det var asken også, og den faldt desværre ned på de omkringliggende gartneres ca. 5 tdr. land med kål. Da sort kål ikke kunne sælges, medførte det et kæmpe erstatningskrav fra en gartner, som også måtte honoreres. Herefter gik man tilbage til det gode gamle blik i produktionen.Teknikken bag scooteren, som i øvrigt fik navnet STARUT (jf. STAR sidevogn.)
Motor: B.F.C. med 2 gear og automatkobling (såkaldt »vridegear«) 50 ccm.
Hjul: 20 tommer med affjedring i form af teleskopforgaffel og svinggaffel til baghjul.
Avisudklip
Som loven foreskrev, skulle der være pedaler for manuel fremdrift af knallerter dengang, heraf »cykel med hjælpemotor«, men da Bent Holmer en nat lå og ikke kunne falde i søvn, havde han pludselig ideen til hvordan det skulle gøres. Pedalerne skulle skjules under en fodhvilerbund, som til gengæld skulle kunne klappes op, så man kunne komme til at træde i pedalerne. Men da myndighederne også dengang var skeptiske, måtte Bent Holmer drage ind til Christiansborg og cykle rundt på Starutten inde i slotsgården under opsyn af såvel teknikere som politikere. Resultatet blev, at den blev godkendt og solgt i et antal af ca. 1.000 stk.. Starutten var næsten 100 % dansk arbejde. Kun nav og karburator samt ganske få andre småting blev importeret.
Markedsføringen foregik på den måde, at Bent Holmer lavede et stativ bag på sin Folkevogn »boble«, og Starutten blev hængt op på dette. Han kørte så land og rige rundt og præsenterede den. På en af disse ture som gik til Ribe, kom en medtrafikant på tværs af VW’ens kørselsretning, hvilket resulterede i et sammenstød. Herved faldt scooteren af stativet og lå på vejbanen. Da redningsfolkene ankom og så ulykkens omfang, løb de rundt og ledte efter føreren af scooteren, indtil de fandt ud af, hvordan det hang sammen!
”Starut” på visit i Los Angeles
Starutten blev også præsenteret på en udstilling i Los Angeles og i Sverige, men nogen egentlig eksport blev der aldrig tale om.I en ugebladskonkurrence i »Hjemmet«, var der i øvrigt udsat en Starut som 1. præmie, men Bent Holmer erindrer ikke hvem der vandt den. (se foto på bagsiden). Skulle nogen kende til historiens detaljer, vil vi meget gerne høre om det. Det gælder i øvrigt også, hvis nogen har en Starut stående uanset stand. Henvendelse kan ske til en af forfatterene til denne artiklen.
Af øvrig produktion fra fabrikken »Star« i Stige, kan nævnes:
Knallertstel til 5 forskellige mærker, bl. a. »Golden Star«, og til grosserer R. P. Egedesø i Odense fremstilledes ITOM knallerten.
Til fabrikken B.F.C. i Bråby på Sjælland, fremstilledes ca. 500 bagender til Libelle Scooteren. Dette samarbejde kom i stand på grund af at B.F.C. motoren jo anvendtes i Starutten.
Derby knallertscooteren produceredes ligeledes af STAR i Stige for Derby A/S Motor & Cykelfabrik i Århus. Med udgangspunkt i de sædvanlige sparsomme tegninger, konstruerede Bent Holmer denne model, som »tilfældigvis« kom til at ligne en blanding af Vespa og Lambretta scooterne. Denne model blev mærkeligt nok godkendt uden egentlige pedaler, men med et sæt »klap-pedaler« efter samme system som et gammeldags orgel. Produktionen menes at have andraget ca. 250 stk.. Også løse skærme til en mængde forskellige knallerter var i produktion i Stige.
Andre produkter med navnet Star, var køleskabe, frysere og svaleskabe, som påbegyndtes i 1960. Desuden oliekaminer, varmluftfyr, reaktor oliefyr, el- panelradiatorer, stole (eksport mest til USA), Jerry-cans i 10 og 20 ltr.’s udgaver, værkstedskraner for maskinfabrikken HÆGGMANN i Allesø ved Odense. En anden meget populær ting til biler i 60’ og 70’ erne, var plastkardanbokse, som støbtes for fa. M. Stidsen i Århus, under navnet AUSTI. Undertegnede John Jørgensen solgte i hundredevis af dem for en Autotilbehørs-grossist i Odense i begyndelsen af 70’erne.
Hvem kunne stå for sådan et blikfang? Fra ugebladskonkurrencen i ”Hjemmet”
I året 1962 solgtes bygningerne til værktøjsfabrikken MENETA, som stadig ejer dem. Star produktionen flyttedes herfra til Marslev øst for Odense. I året 1970 solgtes køleskabsproduktionen til Skotland, og på forespørgsel om beløbets størrelse, fik vi et skævt smil fra Bent Holmer - samt et svar som lød: »Uha, jeg har ikke fået det hele endnu, og fabrikken eksisterer ikke mere.« – Nå, man kan ikke vinde hver gang (red.).Kort tid efter krigen, var der nogen eksport til Tyskland, men da deres toldregler foreskrev en told på 13 % på færdige produkter, blev der kun tale om halvfabrikata.
Til slut vil vi takke Bent Holmer for et godt og positivt interview, foretaget en uge før hans 80 års fødselsdag. Han er en hyggelig ældre herre at tale med. Han har oplevet en hel del i sit lange liv, blandt andet være ejer af et meget fornemt automobil, en Horch, som tyskerne ikke fik lov at tage med hjem. I de senere år af sit aktive liv, opkøbte han skadede Volvo’er og genopbyggede dem med henblik på videresalg. For ca. 10 år siden var han på en lang ferie på New Zealand (en gammel drøm fra 50’erne om at emigrere - som ikke blev til noget).
Interview foretaget den 8. juli 2003
Interesserede med yderligere oplysninger kan henvende sig til Carsten Meng på tlf. 66 18 79 64 eller John Jørgensen, tlf. 66 18 12 12.