Den første åbne Volvo-personbil færdiggøres den 14 april 1927.
Hvornår fødtes Volvo egentlig?
Var det den 11 maj 1915 da Aktieselskabet Volvo ansøgte om at få registreret varemærket Volvo som navn på en række produkter som kuglelejer, maskiner, cykler, biler og transportmidler af alle slags?
Eller fødtes Volvo den 25 juli 1924 da Gustaf Larson og Asser Gabrielsson ved en tilfældighed mødtes ved et bord på restaurant Sturehof i Stockholm og efter middagen besluttede at starte produktionen af "den svenske bil"?
Eller fødtes Volvo den junidag i 1926 da den første prøvevogn rullede ud af lokalerne i Stockholm?
Allerede nogle måneder efter den første åbne vogn rullede ud måtte man konstruere en lukket vogn, der var tilpasset det kolde nordiske klima.
Nej, Volvo fastsætter sin fødselsdag til den 14 april 1927 hvor den første serieproducerede bil om morgenen kl. 10.00 kunne rulle ud gennem fabriksporten. Denne begivenhed var forudgået af en lang nats fødselsveer - blandt andet var gearsystemet monteret forkert, så bilen kun kunne bakke!
Den første bil af svensk stål til svenskerne var en åben bil, men man fandt hurtigt ud af satsningen på en åben bil var et fejlskud. Svenskerne ville have lukkede biler, der kunne anvendes året rundt og man besluttede at en af de første håndbyggede biler skulle bygges om til lukket vogn.
De første år var meget svære for denne nye svenske bilproducent og deres lidt gammeldags linier.
De to personer bag den nye svenske bil var ikke helt enige om tidsperspektivet for udbredelsen af en svensk kvalitetsbil. Gabrielsson var helt overbevist om at en sådan kvalitetsbil i mellemklassen ville blive en succes fra starten, hvorimod Larson tvivlede på at den almindelige svensker havde råd til at betale en ekstra høj pris for god kvalitet. Han mente snarere at man skulle satse på erhvervskøretøjerne.
Allerede i 1926 var man gået i gang med at konstruere lastbiler. De baserede sig på samme motor og gearkasse som personbilerne, men med noget kraftigere opbygning af chassis med mere.
I de første år blev erhvervskøretøjerne dog kritiseret for at have for svag motorkraft trods den højere pris end andre tilsvarende køretøjer.
I de første svære år var Volvo i øvrigt nær endt på amerikanske hænder. Volvo kørte stadig med tab et langt stykke ind i 1929 - og ejeren SKF var efterhånden mest tilbøjelig til at sælge bilfabrikken og fik i den forbindelse kontakt med amerikanske Nash. Charles Nash tog selv båden til Stockholm, men aftenen før det aftalte møde tog Gabrielsson affære. Lange natlige telefonsamtaler og hans eget udkomme på 220.000 kroner overbeviste SKF chefen Prytz. Efter telefonkonferencer med bestyrelsen kunne man meddele at man ikke ønskede at sælge. Volvo var således på det tidspunkt få timer fra at overgå til amerikanske hænder. I august 1929 kunne Volvo for første gang vise et overskud - på 1.579 kroner.
Så gik det ellers slag i slag med de forskellige modeller - lastbiler, taxamodellerne, personbiler herunder den exotiske Carioca der skulle konkurrere på verdensmarkedet indtil Volvo i 1944 indbød offentligheden til en stor udstilling i Stockholm.
Her kunne man fremvise det, der skulle vise sig at blive den nye efterkrigspersonbil: Volvo PV444.
Dette blev starten på en række personbiler, der for alvor slog Volvos navn fast - PV 544, Amazon, Volvo 144, Volvo 164, som vi kender alle sammen.
Lastbilmodeller som Viking og Titan var med til at udødeliggøre Volvos navn ligesom firmaets traktorer var kendte og efterspurgte vidt omkring.
Alt dette, og naturligvis meget mere kan man læse i den nye store jubilæumsbog på 304 sider, der netop er udgivet. Bogen er rigt illustreret med flotte farvefotos og gamle sort-hvide billeder.
Bogen, der kan købes hos blandt andet Køsters Motorboghandel i Randers for 448.00 kroner er så rigeligt sine penge værd og kan anbefales til alle med interesse for bilhistorie - for Volvoentusiaster er den vist et "must".